Argentina

1 til 9 ud af 15

pr. side
Side:
  1. 1
  2. 2

Tabel  Liste 

Sorter faldende

1 til 9 ud af 15

pr. side
Side:
  1. 1
  2. 2

Tabel  Liste 

Sorter faldende

Vinen kom til Argentina med de første opdagelsesrejsende og missionærer. Landet er verdens femtestørste vinproducent, og det på trods af, at der de seneste 20 år er skåret mere end 25 procent ned på vinarealet. Det var den dårlige del af vinmarkerne der blev kasseret, og der laves mange fantastiske vine til realistiske priser i Argentina.

Andesbjergene giver Argentinas vinmarker den nødvendige højde til at sikre varme dage og kolde nætter, hvilket får druerne til at udvikle en god aroma og farve under den lange vækstsæson. Vand fra smelte4nde sne bruges til at vande med.

Argentinsk vinklassifikation.
Landet er det eneste sydamerikanske land, der har Denominación de Origen Controlada (DOC)system.  Systemet er dog forholdsvis nyt, og har endnu kun to områder.
Det er San Rafael og Luján de Cuyo, der begge ligger i Mendoza-provinsen, der kan bryste sig af denne status. 

Druerne

Den argentinske drue bonarda giver gode vine. Malbec-druen får til forskel fra i Frankrig sol nok til at give gode vine uden at blande den med andre druer. Vine på denne drue - særligt fra det nordlige Mendoza bliver mørke og alkoholrige med en saftig frugt. Den udvikler sig langsomt efter lagring på små nye træfade og der er tale om vin, der kan gemmes i mange år.

Salta og La Rioja er to af Argentinas nordligste forposter.
Druerne sveder meget, og der laves primært søde hedvinsagtige vine, der drikkes lokalt. Dog laves der også velsmagende og aromatisk hvidvin i 1800 meters højde.

Mendoza

En af verdens store vinbyer- tre fjerdedele af den Argentingske vin kommer fra dette område. Højden er en vigtig faktor. Nedbøren er lav, så man kunstvander med smeltevand fra Andesbjergene.
Her er fire årstider og fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. De fleste vinmarker ligger 5-600 meter over havet, men de bedste marker ligger helt oppe i 1000 meter over havet.

Mendoza-området deles op i tre appellationer: Lujàn de Cuyo, der er den bedste del af den øvre Mendozadal, Maipù, der  leverer store kraftige cabernet sauvignoner og fornemme malbecer og den nyeste appellation Tupungatodalen, der er argentinas hvidvinsdistrikt for foden af Amerikas næststørste bjerg Tupungato. 

San Juan

Næstvigtigste vinregion i Argentina. Området ligger 200 meter højere end Mendoza – her er varmere – faktisk for varmt til at lave kvalitetsvin. Man har derfor med held omdannet en stor del af høsten til et mørkt og tæt druekoncentrat, der sælges til vinkollegaer i Europa, der har brug for sådan noget i solfattige år. Resten går mest til hedvinsproduktion og til destillering til brandy.

Rìo Negro

Ligger ca 1000 kilometer syd for Mendoza-dalen. Området har været kendt som landets frugthave med æbleplantager. Her skal kunstvandes, men de kølige nætter og varme og solrige dage egner sig også godt til hvidvinsdruerne sauvignong blanc og chardonnay. Der produceres også rødvin, men de er ofte lidt spinkle i sammensætningen.

Uco-dalen

Har køligt klima med marker i stor højde (1000-1500 meter over vandet). Her udvikler druerne et højt niveau af syre, der gør det muligt at lave vine med god rygrad og karakter.

Malbec klarer sig godt her, men også pinot noir, syrah,og carbernet sauvignon.