Detaljer
Den søde og aromatiske rødvin "Recioto" stammer
fra hjertet af Valpolicella-distriktet fra bakkerne
omkring byen Negrar, hvor druerne dyrkes
på stejle terrasser med god dræning og
optimal soleksponering.
Til denne vin indgår Corvina Veronese med
70%, Corvinone og Rondinella-druerne med
hver ca. 15% af mosten. Hele processen fra
markplejen, rådgivning til vinifikationen kontrolleres
af ønologen Daniele Accordini - et
kendt ansigt i Veneto. Høsten foretages manuelt
og først hen imod midten af oktober hvor
sukkerindholdet er højt. Efter høsten tørres
druerne (appassimento) i kassetter indtil de vinificeres
efter tørringen, som resulterer i en
opkoncentering af sukkerindholdet, men som
også bidrager til en mikrobiologisk ændring af
bakterier og aromastoffer i den tørrede druemasse.
Herefter vinificeres vinen, som grundet
det høje sukkerindhold hæmmer gærcellernes
evne til at omsætte sukkeret til alkohol, og
derfor kun opnår ca. 12,5 % alc. vol.
Vinen omstikkes herefter og lagrer derefter i
ca. 18 måneder på franske Allier- og Neversfade
for yderligere modning.
Resultatet er en kompleks og vinøs sød vin,
som har en varieret og intens duft af sødme,
modne bær og tobak, mens den i munden er
kraftigt krydret med stor krop.
Fantastisk til blåskimmeloste, chokolade- eller
bærdesserter og en klassiker til Ris à l'Amande
(med kirsebærsovs)
Denne Recioto leveres i en 50 cl. flaske, som er
et genialt format til de søde vine eftersom man
typisk drikker lidt mindre af de søde vine end
de tørre. En 50 cl. sød vin passer derfor
mængdemæssigt til samme antal personer
som en tør 75 cl. vin.