Argentina

1 til 5 ud af 15

pr. side
Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3

Tabel  Liste 

Sorter stigende
  1. Paula Malbec
    72,00 kr

    Det er en elegant vin med flot dybrød farve, intens, let krydret bouquet af tørrede urter, modne frugter, blommer og sorte kirsebær, velafbalanceret, delikat og fyldig frugtsmag samt en lang og behagelig eftersmag. Vinen er særdeles velegnet til rødt kød, lam samt diverse oste. Denne velafbalancerede og harmoniske vin kan med velbehag drikkes nu og de næste par år. Vis detaljer
  2. J.Alberto Patagonia
    425,00 kr

    Denne vin er hovedsageligt produceret af Malbec druer og har været lagret 8 måneder på franske egetræsfade (30% nye og 70% 1 år gamle). Det er en utrolig elegant vin med dyb mørk rubinrød farve, kompleks bouquet af chokolade og røde frugter med toner af mineraler, mokka og et strejf af lakrids, fyldig og meget frugtrig, fløjlsblød smag samt en lang og behagelig eftersmag. Denne velafbalancerede vin er særdeles velegnet til fugle- og dyrevildt, rødt kød, lam samt modne oste. Vis detaljer
  3. A.Lisa Patagonia
    198,00 kr

    Denne vin er hovedsageligt produceret af Malbec druer og har været lagret på 1 år gamle egetræsfade i 8 måneder. Denne velafbalancerede vin er særdeles velegnet til vildt, oksekød, smagsfulde pasta- og grillretter samt modne oste. Denne velafbalancerede vin er særdeles velegnet til vildt, oksekød, smagsfulde pasta- og grillretter samt modne oste. Det er en vin, der med velbehag kan drikkes nu, men som samtidig har et godt henlægningspotentiale. Denne vin er kun produceret i en meget begrænset mængde. Vis detaljer
  4. Trapiche Astica Cabernet Sauvignon
    65,00 kr

    Denne vin er produceret af 100% Cabernet Sauvignon druer, der kommer fra Ugarteche, Luján de Cuyo området, som er beliggende i Mendoza provinsen i Argentina. Det er en elegant vin med en klar, dybrød farve, delikat aroma af sort frugt og rig på krydderier, dog blød og velafbalanceret frugtig smag. Eftersmagen er flot, lang og behagelig. Vis detaljer
  5. Dona Paula Estate Malbec
    140,00 kr

    Denne vin er produceret af 100% Malbec druer, der er dyrket i Ugarteche og Luján de Cuyo i Mendoza provinsen i Argentina og vinen har været lagret 8 måneder på franske egetræsfade. Det er en flot vin med intens rød farve, kompleks bouquet af bl.a. modne blommer, solbær, blåbær, lakrids og sort peber. Den har en blød og rund frugtsmag, lang og blid eftersmag samt bløde tanniner. Vis detaljer

1 til 5 ud af 15

pr. side
Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3

Tabel  Liste 

Sorter stigende

Vinen kom til Argentina med de første opdagelsesrejsende og missionærer. Landet er verdens femtestørste vinproducent, og det på trods af, at der de seneste 20 år er skåret mere end 25 procent ned på vinarealet. Det var den dårlige del af vinmarkerne der blev kasseret, og der laves mange fantastiske vine til realistiske priser i Argentina.

Andesbjergene giver Argentinas vinmarker den nødvendige højde til at sikre varme dage og kolde nætter, hvilket får druerne til at udvikle en god aroma og farve under den lange vækstsæson. Vand fra smelte4nde sne bruges til at vande med.

Argentinsk vinklassifikation.
Landet er det eneste sydamerikanske land, der har Denominación de Origen Controlada (DOC)system.  Systemet er dog forholdsvis nyt, og har endnu kun to områder.
Det er San Rafael og Luján de Cuyo, der begge ligger i Mendoza-provinsen, der kan bryste sig af denne status. 

Druerne

Den argentinske drue bonarda giver gode vine. Malbec-druen får til forskel fra i Frankrig sol nok til at give gode vine uden at blande den med andre druer. Vine på denne drue - særligt fra det nordlige Mendoza bliver mørke og alkoholrige med en saftig frugt. Den udvikler sig langsomt efter lagring på små nye træfade og der er tale om vin, der kan gemmes i mange år.

Salta og La Rioja er to af Argentinas nordligste forposter.
Druerne sveder meget, og der laves primært søde hedvinsagtige vine, der drikkes lokalt. Dog laves der også velsmagende og aromatisk hvidvin i 1800 meters højde.

Mendoza

En af verdens store vinbyer- tre fjerdedele af den Argentingske vin kommer fra dette område. Højden er en vigtig faktor. Nedbøren er lav, så man kunstvander med smeltevand fra Andesbjergene.
Her er fire årstider og fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. De fleste vinmarker ligger 5-600 meter over havet, men de bedste marker ligger helt oppe i 1000 meter over havet.

Mendoza-området deles op i tre appellationer: Lujàn de Cuyo, der er den bedste del af den øvre Mendozadal, Maipù, der  leverer store kraftige cabernet sauvignoner og fornemme malbecer og den nyeste appellation Tupungatodalen, der er argentinas hvidvinsdistrikt for foden af Amerikas næststørste bjerg Tupungato. 

San Juan

Næstvigtigste vinregion i Argentina. Området ligger 200 meter højere end Mendoza – her er varmere – faktisk for varmt til at lave kvalitetsvin. Man har derfor med held omdannet en stor del af høsten til et mørkt og tæt druekoncentrat, der sælges til vinkollegaer i Europa, der har brug for sådan noget i solfattige år. Resten går mest til hedvinsproduktion og til destillering til brandy.

Rìo Negro

Ligger ca 1000 kilometer syd for Mendoza-dalen. Området har været kendt som landets frugthave med æbleplantager. Her skal kunstvandes, men de kølige nætter og varme og solrige dage egner sig også godt til hvidvinsdruerne sauvignong blanc og chardonnay. Der produceres også rødvin, men de er ofte lidt spinkle i sammensætningen.

Uco-dalen

Har køligt klima med marker i stor højde (1000-1500 meter over vandet). Her udvikler druerne et højt niveau af syre, der gør det muligt at lave vine med god rygrad og karakter.

Malbec klarer sig godt her, men også pinot noir, syrah,og carbernet sauvignon.

Velkommen!

For at fortsætte, skal du bekræfte at du er fyldt 18 år.

Er du fyldt 18 år?