Rødvin

Egerisvin.dk anbefaler:



6 til 10 ud af 83

pr. side
Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5

Tabel  Liste 

Sorter faldende
  1. Villa Molino Amarone della Valpolicella DOC
    180,00 kr

    Denne vin er produceret af 50% Corvina Veronese, 30% Corvinone, 15% Rondinella og 5% Cabernet druer, der er dyrket i Veneto området i Italien. Vinen har været lagret på egetræsfade i ca. 30 måneder og minimum 3 måneder på flasken inden frigivelsen. Det er en flot vin med intens granatrød farve, frugtrig duft, fyldig, men samtidig rund og næsten silkeblød smag af modne frugter samt en lang og behagelig eftersmag med noter af krydderier. Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til vildt, de fleste kød- og grillretter samt diverse oste. Det er en vin, der med velbehag kan drikkes nu, men som også har et godt henlægningspotentiale. Vis detaljer
  2. Sartori Regolo Valpolicella Superiore D.O.C. Ripasso Italien
    Vinen er produceret på "Ripasso" metoden, som direkte oversat betyder "passeret igennem igen". Udtrykket betyder, at man tilsætter de upressede skaller fra Amarone vinene efter at disse vine på tørrede druer er færdige med deres gæring. Dette giver ekstra smag, alkohol, krop, karakter og garvesyre til denne vin. Det er en utrolig elegant vin med flot granatrød farve, intens bouquet, fyldig, men samtidig silkeblød og velafbalanceret smag, samt en lang og behagelig eftersmag med et strejf af kirsebær. Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til vildt, røde bøffer samt de lidt stærkere oste. Vis detaljer
  3. Santa Sofia Ripasso Valpolicella DOC Superiore
    Vinen har været lagret 9 måneder på slavoniske egetræsfade og minimum 3 måneder på flasken inden frigivelsen. Vinen er produceret på "Ripasso" metoden, som direkte oversat betyder "passeret igennem igen". Udtrykket betyder, at man tilsætter de upressede skaller fra Amarone vinene efter at disse vine på tørrede druer er færdige med deres gæring. Dette giver ekstra smag, alkohol, krop, karakter og garvesyre til Valpolicella'en. Det er en utrolig flot vin med intens mørk rubinrød farve, elegant duft med noter af krydderier, harmonisk, fyldig og frugtrig smag samt en lang og behagelig eftersmag. Den er særdeles velegnet til oksekød, vildt samt diverse oste. Vis detaljer
  4.  Vivaldi - Amarone della Valpolicella DOC
    180,00 kr

    Vivaldi Amarone er en klassisk, mørk og kraftig vin, der straks præsenterer sig i glasset med en mørk granatrød farve, en duft af moden frugt og krydderier og masser af "varme", mens vinen i munden udfolder en rigdom og koncentreret smag med masser af sødmefuld fylde og en anelse bitre toner, der på harmonisk vis afbalancerer helhedsindtrykket. Vinen er en fin ledsager til rødt kød, vildt og mørke kødretter og ost. Det anbefales at trække vinen op en time eller 2 inden serveringen. Anbefalet serveringstemperatur: 16-18 grader. Vis detaljer
  5. Tifone Rosso Salento IGT
    70,00 kr

    Denne vin er produceret af Negroamaro og Malvasia Nera druer, der er dyrket i Puglia området i det sydlige Italien. Det er en flot vin med intens rubinrød farve, delikat og intens duft af modne frugter og krydderier, fyldig, men samtidig fløjlsblød frugtsmag samt en behagelig eftersmag. Denne let-drikkelige vin er yderst velegnet til forretter, fjerkræ samt diverse oste. Vinen bør drikkes mens den er forholdsvis ung. Vis detaljer

6 til 10 ud af 83

pr. side
Side:
  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5

Tabel  Liste 

Sorter faldende

Rødvin er danskernes foretrukne vin. Kun ca. 25 procent af den vin vi drikker er hvidvin eller rosevin. De resterende 75 procent er rødvin. 
Vi drikker rødvin til frikadellerne, fredagsmiddagen og til firmafesten. 
Italien og Frankrig er stadig de største vinproducerende lande i verden. De står tilsammen for 35 procent af den vin der laves i verden. Men deres andel af vin er faldende, og der laves god vin mange steder i verden. Derfor tilbyder Egerisvin.dk rødvine fra det meste af verden. Vi har mere end 125 slags rødvine og hjælper gerne med at finde den helt rigtige til dig. Skulle du ønske vine, du ikke ser her på siden, så kontakt os. Vi kan skaffe det meste.

Rødvin er for nogen en hel videnskab, og selv eksperterne er ikke enige om, hvilke vine der er de bedste. Derfor har vi så mange vine at vælge imellem, og derfor gør vi så meget ud af at finde den helt rigtige vin til den enkelte kunde. Vi mener nemlig, at det er en subjektiv oplevelse, om man synes en vin smager godt.
Vores vine ligger i forskellige prisklasser, og bor du i nærheden, så har du mulighed for at komme forbi og smage vinen. Du er også velkommen til at kontakte os og høre, hvilken vin der kan passe til dit behov og din pengepung.

Druerne:
De fleste rødvine der sælges i Danmark er lavet på druerne Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah/Shiraz.
Carbernet Sauvignon-druen er verdens mest berømte blå drue. Druen vokser bedst i varme landområder – i Frankrig er det typisk i Loiredalen og helt ned til Pyrenæerne, men er også plantet mange steder i østlandene, i Nord- og Sydamerika, Sydafrika og Australien.  Fælles for Carbernet Sauvignon-baserede vine er deres mørke farve, rene frugtagtige tørhed og en påtrængende garvesyre. De har et moderat alkoholindhold, og er vinde der holder sig gode længe.

Merlot er den mest gængse drue i Bordeaux og har bredt sig til det meste af Sydfrankrig.  Den er også populær i Italien, Østeuropa, Syd- og Nordamerika samt i Sydafrika.  Merlotvine er forholdsvis alkoholrige uden for meget garvesyre. Det er fyldige vine, der bliver rigtig gode, hvis de blandes med andre druer.

Syrah-druen, der også kaldes Shiraz efter den by i Persien, hvor druen stammer fra, modnes sent og giver under de rette forhold en mørk alkoholrig og stærk vin med en tydelig garvesyre og en frugtagtig smag. Med alderen kan vinen få en røget og krydret undertone. Udenfor Rhönedalen bruges druen lidt i Californien, Sydafrika og meget i Australien.

Serveringsfif:
Som tommelfingerregel bør kraftige rødvine drikkes ved omkring 18-19 grader, mens lettere rødvine smager bedst, når de er lidt køligere – omkring 15-16 graders varme

Velkommen!

For at fortsætte, skal du bekræfte at du er fyldt 18 år.

Er du fyldt 18 år?